En rejsedagbog behøver ikke være lang eller flot. Den skal bare være noget, du gider at skrive i, også når du er træt efter en lang dag. Vælg en lille bog, der kan ligge i lommen, og en pen, du kan lide at skrive med. Så er der ingen undskyldning for at lade være, og du undgår at skulle lede efter tingene, hver gang du vil skrive.
Skriv lidt, men skriv ofte
Vælg ét fast tidspunkt, for eksempel om aftenen før sengetid eller om morgenen over kaffen. Nogle få linjer er nok. Skriv, hvad I har lavet, hvem I har mødt, og hvad der overraskede dig. Det er ofte de små ting, der er sjove at læse senere, som en skæv samtale ved et bord eller en ret, du ikke kunne genkende. Store ord er ikke nødvendige.
Et foto kan vise, hvordan et sted så ud, men ikke hvordan det duftede, eller hvad man sagde. Skriv derfor gerne om lyde, dufte og stemninger. Notér også ting, du vil huske til næste gang, for eksempel en god idé til en morgenmad eller en vej, der var værd at gå igen. Du kan også klistre en billet eller en lille seddel ind på siden.
Er I flere på turen, kan I skiftes til at skrive en dag hver. Så får du hele turen set med andre øjne, og børn synes ofte, det er sjovt at tegne ind imellem. På en regnvejrsdag kan I læse det hele højt for hinanden. Det får jer til at grine over noget, der allerede var glemt.
Bagefter er dagbogen en lille skat. Den behøver ikke blive til en bog eller et album. Den skal bare stå på hylden og kunne åbnes en almindelig tirsdag, når hverdagen trænger til lidt sommer. Og selv hvis du kun nåede at skrive halvdelen af dagene, er det mere, end du ville have husket uden den.
